Små, langsomme forbedringer

Jeg er nu fire dage inde i mit forløb om at forbedre min mentalitet, så lad mig da lige opdatere, hvordan det så går. Ikke nemt. Slet ikke nemt.

Igår var det allerførste jeg tænkte fra morgenen af: "Jeg skal helt klart ind og sove igen senere". Heldigvis var der ikke tiden til det, da tøjet skulle ordnes og pigerne skulle hentes til frokost - og det var jeg også meget tilfreds med.
Dog havde jeg ingen forhindringer i at hoppe på hovedet i seng igen i morges. Efter en morgen med en dreng der skreg og snakkede babysprog når han svarede mig (han snakker normalvist meget godt og forståeligt) og to piger der da slet ikke ville lytte til Malene, var der ikke meget motivation til at fortsætte med at være vågen.
Vi havde travlt fra morgenen af, så køkkenet var et kaos, der var masser af tøj der skulle lægges sammen og rengøringen var også nødvendig. Malene hoppede i seng og sagde til sig selv: "faren kommer hjem i aften, jeg har tid til at gøre det senere".
Klokken halv tolv kom faren hjem, typisk, og jeg sprang ud af fjerene med en øjeblikkelig dårlig samvittighed. Han nævnte noget om at køkkenet lignede jeg-ved-ikke-hvad, men at jeg kunne gøre det når jeg havde tid - jeg løb op og gjorde det øjeblikkeligt; og for at overkompensere blev skjorterne strøget og alt vasketøjet lagt sammen - inden for en time.
Så man kan sige, at jeg faldt lidt i fælden, med resultatet af dårlig samvittighed. Men jeg fik gjort alt det der skulle gøres, om eftermiddagen gjorde jeg rent og lavede mad, så det var da positivt; det vil desuden også sige, at jeg har en dag imorgen, hvor jeg kun skal handle ind. Det var to positive ting for idag - og her kommer den tredje:
Da den lille og jeg hentede pigerne i skole, ventede vi på, at de gjorde jeg klar. Normalvis løber han rundt på gangene og laver en masse larm, men idag skete dette:

Han er blevet rigtigt god til at give mig bisous* på det sidste, men det er mest når han siger farvel, og på kinden, så det kom virkeligt som en overraskelse - også fordi han aldrig nogensinde plejer at ville bæres. Vi stod der og grinede og pjattede i et lille stykke tid. Det var virkeligt et dejligt, opmuntrende øjeblik, hvor jeg glemte totalt, hvor træls han havde været fra morgenen af.

Så jeg har rent faktisk formået at finde tre positive ting, for første gang siden jeg satte mig målet. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke er hammergod til at hive op i mig selv, men jeg kan jo kun glæde mig over når jeg så gør det - og så nyde den lille succes!

Desuden har det været dejligt at få opmuntrende reaktioner på den seneste blog - det værdsætter jeg meget, så mange gange tak!


*Det er vel kys, men bisous er alligevel med lidt mindre betydning, da franskmændene hele tiden giver dem; når de mødes, når de skilles osv.