Fem fald

Ski. Jeg har stået på ski. Idag. For første gang siden skituren med efterskolen, for første gang i fire år. Det. Var. Det-bedste-nogensinde!!!!

Doris hentede mig klokken halv otte imorges - derefter hentede vi en anden pige, der hedder Silke, og så var vi på vej til Contamines - Rhône-alperne. Vi ankom, jeg hoppede, dansede imens jeg sang: "Yay, skiii!! On va faire du skiiiiii!" - hvorefter de andre gik lidt væk, og lod som om de ikke kendte mig - men lige meget. Vi smuttede ind og lejede ski, 21 euro - lige til at overkomme. Jeg havde godt nok glemt hvor ondt skistøvler gør, når man ikke ligefrem er vant til dem!
Imens Doris fixede skipas, og Silke var på toilet, stod jeg alene og passede på skiene. Som jeg stod der, fulgte jeg ihærdig med i to gutters samtale - da de var danskere (de brokkede sig egentligt bare over at bussen ikke var kommet). Ved et uheld fik jeg skubbet til vores ski, så de lavede en kædereaktion og væltede danskernes ski også, og jeg udbrød: "Undskyld, undskyld - går det?" - så jeg var lidt afsløret i, at bare have stået og lyttet.

Da de andre kom tilbage tog vi liften op, og da vi nåede til toppen kom det spændende øjeblik: havde jeg glemt, hvordan man gjorde? Slet, slet, slet ikke! Det er fire år siden jeg sidst har gjort det, og jeg kørte dobbelt så hurtigt som Silke, der sidst havde gjort det for to år siden. Doris bor i østrig i en skistationsby, jeg behøver vist ikke sige mere. Så Doris og jeg brugte meget tid på at vente på Silke, men det var nu også meget rart med nogle pauser en gang i mellem.

Jeg faldt ialt fem gange:
- Første gang, på den første tur fordi jeg ventede og ikke kunne finde ud af at stå stille.
- Anden gang, fordi vi skulle krydse et stykke der ikke var kørt til, så mine ski faldt igennem sneskorpen og jeg på bagen.
- Tredje gang. Tredje gang er resultatet af det største blå mærke jeg nogensinde har haft.
Det var sent på dagen efterhånden - Silke var blevet træt, og havde sat sig på en café, imens vi andre tog nogle lidt svære røde pister. Det var gået godt, og vi ville da lige tage en, der så rigtig godt lang ud. Fra liften af, havde jeg godt set, at der var et stykke der så rimeligt stejlt ud for en rød piste, men jeg tænkte: det går jo nok. Det gik også rigtigt godt, indtil vi så kom til det stykke. På stykket før havde jeg fået alt for meget fart på, og så gik det lige pludseligt bare nedad. I mit forsøg på at bremse faldt jeg, og kurrede hele vejen ned i en enormt fart med skiene først, så det gav en sky af sne. Lige som jeg troede at det stoppede, fik jeg mig vendt, så jeg kurrede videre, nu med ryggen først. Da jeg endeligt stoppede, en anelse forslået, nåede Doris bekymret hen til mig og udbrød: "Malene!! Er du okay?! - Jeg så bare lige pludseligt en snesky, der så var dig!!" - hvortil jeg grinte, rejste mig og sagde: "Bah, men det går, kommer du?" - og kørte videre imens jeg grinte over mit alt for komiske fald.

- Fjerde fald blev så endnu mere komisk. Jeg ville så gerne prøve den lift hvor man bliver trukket op ad pisten af et sæde man holder imellem benene - det var lang tid siden, og jeg huskede det som sjovt. Dog var det ikke gået op for mig, hvor træt jeg var blevet efter det forrige fald, så da jeg så skulle på liften, kunne jeg ikke styre skiene, og jeg faldt. Jeg faldt af liften, tabte min ene ski, og måtte hurtigt af vejen inden den næste kom kørende bag mig. Jeg fik bugseret mig ned for enden af liften, med mange blikke fra de andre der rent faktisk kunne finde ud af at bruge den. Dog endte alt godt, og jeg kom sikkert hele vejen til toppen på den "sjove" lift.
-Femte og sidste fald var træthed. Træthed på den allersidste, blå piste, der førte os hen til den store lift. På det sidste stykke rystede mine ben, jeg kunne knapt nok styre skiene, så det var en træt Malene der satte sig ind i liften sammen med de andre, for at kunne sætte sig ind i en bil, og slappe af.

Men, jeg skulle da ikke lige snydes for at overhøre en stor gruppe danske skibumser der lige var ankommet - hvortil jeg kunne brokke mig, på fransk, over deres sjællandske accent - det bliver da ikke bedre end det!

Så nu er Malene træt, rigtigt træt, men rigtigt glad, da det virkeligt har været en fantastisk dag ude i sneen og med masser af frisk luft - jeg er stadigvæk helt vild med at stå på ski! - nu venter jeg bare på, at der kommer sne på Juraen igen.