Jeg ved ikke hvorfor, men idag og igår har været utroligt travle, hvilket resulterer i mindre søvn til mig, og mindre tid til de ting jeg rent faktisk gerne vil.
Igår var selve dagen ikke så slem, men om aftenen gik et helvede løs. I den sidste uges tid, har den mindste været fuldstændig umulig; han har skreget, hylet, sagt nej til alt og samtidigt været en smule syg. Igår skulle jeg, som sædvanlig, gøre ham klar til at spise og derefter komme i seng. Han var meget sød i badet, men da han ikke ville op igen, og slet ikke ville tørres, valgte han at slå mig så hårdt han kunne i ansigtet. Jeg skældte ham ud og bad om en undskyldning, hvilket han nægtede hårdnakket. Han blev sat i skammekrog i sin seng, indtil han ville sige undskyld. Da han stadigvæk nægtede at gøre det, blev jeg efter et kvarters tid nødt til at give ham nattøj på, og sætte ham til at spise. Da han langt om længe sagde undskyld, var alt godt, han spiste og han skreg stort set ikke. Da jeg skulle tage ham ud af den høje stol, kildede jeg ham lidt, og han grinte, men meget pludseligt ændrede han humør, og skreg og valgte at bide mig så hårdt han kunne i underarmen.
Jeg blev så vred, at jeg ikke kunne holde vredestårer tilbage, og da faren kom og skældte ham ud, kunne jeg ikke helt få frem, hvad han havde gjort og jeg gik ud på badeværelset, for at få mit temperament under kontrol.
Det var først senere faren fandt ud af, at den lille havde bidt mig og han blev smidt i seng uden sutteflaske.
Efter den oplevelse, var jeg træt og det var svært, at skulle smile og spise roligt sammen med pigerne, men det gik. Jeg var jo ikke ked af at han havde bidt og slået mig, han er en dreng på to år, men det var bare for meget på én time.
Dog havde jeg sagt ja til at hjælpe moren om aftenen med at redigere nogle billeder til hendes søsters bryllup, og det skulle kun vare til klokken ti, for hun skulle tidligt op. Vi sad der til klokken kvart i elleve, og bagefter var den allerede trætte Malene, alt for træt til at lave alle de andre ting hun havde sat sig for den aften. Så ingen lektier, ingen venner.
I morges begyndte det med at jeg havde travlt fordi vi var sent på den, den lille ville ikke spise. Efter at børnene var afleveret skulle jeg til fransk, hvor jeg bare blev mere og mere træt, og ikke havde lavet mine lektier til. Så tænker man nok, at jeg bare kunne tage en lille siesta efter skole, men moren havde valgt at vaske alt tøj i hele huset igår, så det var klar til, at jeg kunne lægge det hele sammen og på plads i dag.
Så nu, efter en hel formiddag med skole og vasketøj og en halv formiddag med at spise og forberede maden til i aften, vil jeg tage min siesta. Måske min pludselige træthed forsvinde, en smule, og jeg vil være klar til at skrive mere positive blogs i denne uge.
hang in there! :)
SvarSlet