Vinteren nærmer sig

Det er rigtigt begyndt at blive vinter hernede nu; der lå frostsne overalt i morges, og bjergene er blevet langt hvidere end de allerede var. Som alle ved, medfører vinter kulde og kulde medfører en træt lille Malene, som går tidligt i seng og vågner op, ligeså træt som da hun gik i seng.
Selvom jeg har været konstant træt, er denne uge gået rigtigt hurtigt; måske fordi der ikke er sket det store.

Det eneste helt fantastiske der er sket, var natten mellem tirsdag og onsdag, hvor jeg var inde sammen med pigerne og se Harry Potter et les Regliques de Mort, part 1 - langt om længe, alle derhjemme har jo allerede set den (og tak til Ida og Far for at have fortalt om slutningen, det var skønt....)
Det var en SÅ god film,  og selvom den var på fransk forstod jeg det meste der blev sagt; jeg grinte i hvert fald på de rigtige steder (selvom jeg var den eneste der rent faktisk grinte, er jeg stadig overbevist om, at det var de rigtige steder!). Desuden var stemmerne ikke så slemme; det er næsten ligefør jeg foretrækker Emma Watsons (Hermione) franske stemme, den er ikke nær så skinger og hun spiller de triste scener bedre.
De "store" scener, som jeg i de seneste tre år har forestillet mig på en bestemt måde, var super godt lavet; især scenen med medaljonen, hvor Ron skal ødelægge den; "onde" Harry og Hermione er præcist som jeg havde forestillet mig dem! - og jeg skal slet ikke begynde på at fortælle om scenen i Godric's Hollow; vi var to piger der begge vidste, hvad der ville ske. Vi sad og så nervøst på hinanden velvidende, at vi ville skrige når slangen ville angribe; selvom jeg skreg, griner jeg stadig over Harry og stolen han bruger til at beskytte sig med!
Jeg kunne blive ved med at diskutere filmen, men det ville nok blive en ret lang, ligegyldig diskussion med mig selv, så den slipper I for, jeg vil bare sige, at filmen var et FANTASTISK højdepunkt på min uge, og da billetterne er så billige (7,50 euro) skal jeg helt klart se den et par gange igen.

Nu til noget helt andet: det er gået op for mig, at jeg har skrevet lidt for meget negativt om familien hernede på det sidste, hvilket nok ikke er helt fair. Jeg vil bare gøre det klart, at jeg har det godt hernede, de ER søde og jeg kan godt lide at være her. Der er masser af små højdepunkter på en dag, men når man er træt, er det ikke hver dag, man kan se dem så klart. Derfor ender jeg op her og vil skrive hvad jeg oplever, men det er kun hvor besværlige børnene har været og hvor sære forældrene opfører sig - og det er vil jeg gerne undskylde for, da de ikke er meget anderledes end alle andre familier.
Vi er alle kun mennesker, og ja, det er ikke altid nemt her, men det er jo bare en udfordring, ikke en hindring og jeg gør som altid mit bedste for at forholde mig positiv til tingene.

For yderligere at retfærdiggøre det, vil jeg, igen, minde jer om en ting: det er vinter, det er mørkt, det er koldt - jeg håber december vil gøre alt lidt mere hyggeligt.