Nye uforståelige ting

Det er blevet nemmere alting nu, jeg forstår hvad der bliver sagt til mig, jeg forstår hvad jeg skal gøre i svære situationer og jeg forstår, at jeg nok skal klare mig her. Dog selvom der er mange ting man pludseligt forstår, opstår der nye ting, der er uforståelige. 

Det første overvejer jeg, om jeg bør fortælle, for jeg har en familie (eller nok mest en bror), der vil køre godt i det, men det er nu meget sjovt alligevel. 

Jeg har lavet en bule i Peugeot 307'ern igår aftes. Jeg skulle om til Nina, men var kørt forkert og måtte vende på den meget smalle vej. Der var en hæk på den ene side, som var tættere på end jeg troede, og i min trepunktsvending smadrede jeg ind i den. Jeg fòr i panik ud i mørket for at se, hvad jeg havde lavet. Jeg ledte og ledte, men der var umiddelbart intet at se i mørket, så jeg åndede lettet op og kørte videre. 

Det allerførste faren spurgte mig om i morges var, hvad jeg havde lavet med bilen. Jeg løb ud til den og så, at der altså var en bule, og jeg undskyldte og undskyldte og forventede, at han var godt sur. Men nej. 

Han sagde, at jeg nok bare var uheldig, at sket var sket, at han havde set hvor langsomt og forsigtigt jeg normaltvis kører, at han sikkert godt kunne rette det ud, at det egentligt også var en træls bil at køre i og at aupairen før mig også havde lavet end del buler i den. 

Jeg var i tæt på chok; hvis jeg havde lavet det ved mors Fiat Panda, så havde der været ballade! - men hvad jeg allermest ikke forstår er, at det er en mand der har den mentalitet. Franskmænd og biler.

En helt anden ting jeg ikke forstår er en dag sammen med andre aupairs. En udflugt med to andre piger, hhv fra Ungarn og Østrig, til Annecy* indebærer nemlig alt for meget ukorrekt fransk*. Det er ikke nemt at finde rundt i en by når ingen af os kan udtrykke os som vi vil om, hvor vi gerne vil hen. Desuden er det også lige det med at forstå de diverse accenter de har - en ting jeg da forstår er, hvorfor jeg havde hovedpine, da jeg kom hjem. Det er hårdt at sige: "Je ne comprend pas" tyve gange på en otte timer. 

Og når man så kommer hjem til aftensmad og skal spise noget helt nyt, begynder forvirringen igen. Vi fik raclette. Raclette er, hvis I kan forestille jer en lille varmestation i midten, hvortil alle har en lille pande, som man putter ost på og smelter på varmestationen. Derefter hælder man den smeltede ost over kogte kartofter, pålæg som skinke, salami, generelt røget kødpålæg, og spiser det. 

Jeg sad og kiggede på min tallerken og tænkte: hvad er det her?! - Det er ikke en hovedret, det er ikke en forret, det er ikke et fuldkomment måltid. Enten var det fordi jeg gjorde det forkert, eller også så er det bare for underligt til min smag. 

Det sjove er, at det er meget almindeligt vinterspise i bjergene, og folk betalter dyrt for at få det serveret på restauranter. Det rigtige raclette serveres, hvor der er et meget stort stykke ost i midten og et varmeelement over, hvor man så kan skrabe osten over kartoflerne og kødet; men når man er så få, er det nemmere på den anden måde. 

Igennem hele måltidet sad jeg og kiggede forvirret på min tallerken og forstod ikke mit måltid; desuden turde jeg ikke at drikke noget vand, for jeg fik af vide, at fordi man spiser så meget ost dertil, så danner det bobler og dårlig fordøjelse, hvis man drikker koldt vand til. Hvad er det for noget?! 

Så selvom man forstår en hel masse, er der stadig en hel masse andet der ikke er til at forstå. Så efter blot en halv weekend er jeg forvirret, har hovedpine og er stadigvæk sulten. 

*Annecy er en fransk by syd for Geneve

*Det er piger fra min fransk klasse hernede, så vi taler udelukkende fransk sammen, ligesom i timerne