Ferie?

Jeg tror at ferien for børnene hernede burde kaldes overarbejde for deres aupairs, for de sidste tre dage har været ti gange hårdere end den sidste uge.

Ugen begyndte med, at jeg brugte en hel dag med de to piger, da deres aktiviteter først begyndte igår. Når jeg siger aktiviteter er det fordi det de går til laver aktivitetsdage i ferien. Det betød at jeg ikke fik meget tid til mig selv som, jeg først nu værdsætter rigtigt, at jeg har normaltvis. Der var hele tiden en af dem der råbte "Malene! Viens" og Malene løb derop for at opdage, at de ville vise mig de tegninger de havde lavet i stedet for de lektier de skulle have lavet.
Derudover fandt jeg ud af, at den ældstes fødselsdag er d. 28. OKTOBER og ikke d. 28. november, som jeg troede (havde misforstået moren, da hun fortalte mig fødselsdagene). Så jeg skulle til at finde lagkageopskrifter og kagecremeopskrifter på nettet (nej, man jeg ikke købe lagkagebunde eller kagecreme hernede, så det bliver hjemmelavet) - og jeg skal have købt en gave senere idag!

Igår blev ikke bedre af, at den mellemste skulle til sin aktivitet, fordi den ældste er faktisk den mest krævende af de to, og hende brugte jeg så dagen sammen med. Hun skulle repetere til sin eksamen i ridning, som er imorgen, så nu ved jeg utroligt meget om hestens anatomi. Det vil sige, at jeg faktisk har glemt det igen - det er utroligt alt det de skal vide, hun er 11 år (imorgen)!
Dog tog vi om eftermiddagen i biografen i Ferney-Voltaire, og det var rigtigt sjovt, selvom filmen ikke var så god (vi så "Arthur og minimøjserne 3"). Det sjove lå mere i, at snakke og hygge med den ældste, og pjatte lidt til trailerne, rigtig pigehygge.
Freden blev dog afbrudt, da vi skulle hente den mellemste og den ældste valgte at opføre sig som en rigtig storesøster (jeg kan kun sammenligne med min storebror, men det er noget alla det samme) ved at drille og irritere sin søster. Det endte med, at den mellemste var sur, den ældste var sur og at jeg var sur; ingen af dem ville lytte til mig, de grinte bare af mine grammatiske fejl når jeg bad dem om at stoppe.

Apropos grammatiske fejl - generelt har disse dage været hårde mod min franskselvtillid.
Den lille skulle i børnehaven (han har ikke en fast plads i børnehaven, så når der er nogle enkelte dage hvor der er en plads, får han den) igår, og da pædagogen spurgte mig hvornår han stod op, svarede den ældste, som var med, straks at jeg ikke forstår fransk. Nederlag, for jeg forstår jo bedre end jeg taler - men jeg fik svaret "à sept heures et demie" og hun forstod det.
Desuden er jeg begyndt at tale mere fransk i hjemmet, men det er svært at tale med forældrene på fransk, for hvis de ikke forstår hvad man siger lige hurtigt, så tør man næsten ikke gentage sæt nu det er forkert.
Men når man taler mere fransk, er der jo også flere fejl at lave; det er bare ti gange hårdere så - men det er måden at lære det på. Af sine fejl.

Og så her idag, da jeg kom hjem efter en hård morgen (hvor jeg nær havde sendt den lille afsted uden en ren ble på, og måtte indrømme overfor faren at jeg havde glemt det, og derefter måtte gøre det - pinligt), satte jeg mig grædefærdig her, og skrev den første linje af denne blog. Da åbnede den ældste døren, og spurgte hvad vi skulle lave. Jeg foreslog, at vi kunne lave kagecremen til hendes lagkage imorgen, og vi skyndte os op og lavede den sammen.
Lige pludseligt, som vi stod der og varmede mælk og piskede æg sammen, var alt ikke så slemt mere, og jeg tænkte: jeg har det egentligt meget godt, selvom det hele nogle gange føles som et stort kaos, hvor jeg kun kan gøre tingene forkert.

Der er ingen der har lovet mig, at det skulle være nemt altid - og sådan er det.