Hvor skal man begynde? Jo, jeg sidder nu i Frankrig, 10 km fra Genève (Schweiz) på mit lille fine værelse, efter en noget lang dag.
Mor og far kørte mig herned, vi ankom kl et til frokost og de efterlod mig ved femtiden. Lige siden da, har jeg forsøgt ikke at virke alt for uforstående. Uden succes.
Den ældste pige på elleve år har hjulpet mig meget idag; børnene taler meget hurtigt, så de gentager meget hvad de siger, og for hver gang bliver det langsommere og langsommere og mere og mere simpelt. I ALLER sidste ende virker det, men efter så lang tid med det, føler man sig lidt småtræls. De er dog rigtig søde og overbærende; de er vant til at have aupair i huset, så de er forberedt på det.
En ting jeg ikke troede jeg ville savne kom (ikke) på bordet her til aften. Til aftensmad fik vi nemlig: kartoffelgratin, salat og brød. Malene kiggede i lang tid efter kød og sovs, men måtte til sidst opgive søgen. De forklarede, at de var ved at forsøge at spise lettere til aften end franskmænd normalt vis gør; de fik store øjne da jeg fortalte om de danske aftensmadvaner! Jeg spurgte flygtigt om det normalt var hvad de fik - og ja, men nogle gange er der lidt fisk til eller lign.
Bare vent til Malene skal lave mad og der kommer frikadeller og det hele på bordet; det skal nok blive godt!
Det var vist nok for nu, jeg er tilbage snarest med andre tanker og situationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar