Strejke, børn og løjer

Jeg har efterhånden fundet ud af, at ingen dage er ens. Specielt var igår en underlig, underlig dag.

For tiden er der strejke her i Frankrig, intet nyt der, men alligevel er det en smule nyt for mig. Jeg er ikke vant til at kunne gå alle steder hen og alligevel høre om strejken; dagplejemoren, skolen og selv i skolen er det det eneste vi snakker om - og det har stået på i næsten en uge nu. Jeg vidste godt, at franskmændene har en vane med at strejke, men ikke at det kunne påvirke selv lille Malene i lille Cessy. 

Igår ved frokost kom faren hjem, han arbejder hjemmefra, efter to timers lang på jagt efter benzin, da han skulle til Marseille idag. Hans humør var ikke ligefrem godt, da han "ganske seriøst" fortalte at han overvejede at hyre hitmen til at få det gjort af med de mennesker der gør det umuligt for den almindelige mand at tage på arbejde. "Folk mister deres job p.g.a. dem! - og dem der strejker gør det samme hvis de bliver ved," sagde han gentagende gange. 

Selvfølgeligt har han ret, det er uretfærdigt, og jeg forstår det faktisk ikke; ikke fordi det interesserer mig, samfundsfag har aldrig været min stærke side, men jeg synes at udsigten til at skulle bruge bilen så lidt som jeg kan, er lidt irriterende - selvom jeg allerede gør det. 

Heldigvis er der ikke strejke her, jeg arbejder "på livet løs" med mit "hårde" rengøring og de "aldrig afprøvende" børn. 

Med "aldrig afprøvende" mener jeg, at de tror de kan løbe om hjørner med mig. Den lille er ikke så slem, han gør ikke noget for at afprøve mig, som på samme måde som sine søstre. Igår aftes troede de ikke at jeg forstod: "À neuf!" da de sagde det til hinanden lige inden de gik i seng klokken halv ni. "À neuf" betyder, stort set, "ses klokken ni", så klokken ni gik Malene ovenpå til værelserne, og hvem stod klar til at hoppe ind i sengen til sin søster og snyde Malene "som ikke forstår fransk"? - ja jeg havde regnet den ud, så som den mellemste stod med dynen om sig i døren kom hun med undskyldningen: "jamen jeg skal bare på toilettet" og hun smuttede derud. 

Jeg sagde til dem, at de ikke skulle gøre det (de lyttede ikke og gjorde det alligevel), men jeg vidste samtidigt, at forældrene ville komme hjem kort tid efter og de ville opdage dem, så jeg ville ikke gøre mere ud af det.

I skolen er der fortiden mange tests og prøver og lignende, så pigerne bliver mere trætte, og derved fjollede og overtrætte om aftenen. Forståeligt nok, men det bliver bare sværere for mig. 

I næste uge er der ferie for børnene, og moren tager de tre børn med til sin familie i midt Frankrig. Faren overvejer ikke at tage med, så i det tilfælde er jeg inviteret. Jeg overvejer at tage med; det kunne være sjovt, og jeg ville forbedre det franske markant; morens søster og mand taler nemlig IKKE engelsk. Nu må vi se hvad der sker. 

Jeg vil smutte ovenpå og gøre rent.