En to-årig erstatning?

Generelt bruger jeg meget tid sammen med den lille to-årige dreng, og efter tre uger sammen med ham, begynder man at lægge mærke til de mange små sjove ting. 

Fx lærer han mig nye ord, på måder der er lidt alternative. Ordet "Attrapper" lærte jeg ved at han løb fra mig og ville have at jeg skulle fange ham imens han råbte: "tu m'attrappe!!!" - det tog mig en uge for at forstå meningen med det han sagde, og til sidst gik det op for mig, at "attrapper" betyder "at fange" - og jeg lærte det på den hårde måde, han er hurtig!!!

Selvom han skriger og hyler tit når han skal spise, er han god til at lade sig distrahere og så snart han sidder med "le Zebre Malpoli" glemmer han, at han "ikke kan lide" sin kartoffelmos. 

- og ja, jeg må indrømme at jeg elsker to af hans små bøger: "le Zebre Malpoli" (den uhøflige zebra) og "le Papillion Prétentieux" (den prætinteøse sommerfugl). De handler begge om hvordan man IKKE skal opføre sig, så når han sidder og råber og skriger tager jeg "le Papillion Prétentieux" frem og siger, "se, sommerfuglen er ikke rar, ligesom dig lige nu," - fantastisk bog!

Generelt er han jo sød og dejlig, her den anden dag tog han mig i hånden helt selv, og der var ikke engang nogle biler - det var absolut skønt! I morges var han også super sød da jeg spurgte om jeg måtte få et lille farvel kys på kinden da jeg afleverede ham ved dagplejemoren. Han sagde først nej, men gik alligevel lidt tættere på. Jeg spurgte igen, og han rystede genert på hovedet, men gik tættere på. Til sidst tog han sutten ud af munden og gav mig et kæmpe smækkys på kinden og grinede genert imens han gemte ansigtet bag sin sutteklud (en klud hvor sutterne er bundet fast til). 

Normalvis er han faktisk god nok til at kysse mig godnat og dets lige, men det er dog nødvendigt at tørre kinden af bagefter, for man bliver da godt nok savlet til - og nogle gange putter han bare tungen på kinden af en og slikker i stedet for - lækkert!! 

Den eneste bivirkning ved alt det søde kysseri er, at jeg nu er blevet smittet med hans forkølelse en lille smule, men hvad kan man også gøre ved det, det er vel uundgåeligt. 

MEN, jeg tror ikke heeelt at han er en komplet erstatning for min tyve-årige gut derhjemme; selvom jeg bliver kysset, holdt i hånden og skældt ud af min to-årige også. Jeg foretrækker nu at tilføje de atten år, det er bare ikke helt det samme; ingen kan erstatte Mathias, selv ikke en nuttet lille, to-årig, fransk dreng.