torsdag den 7. oktober 2010

"Lille Peter Edderkop" - virker hver gang!

Åha, svær dag.
Især når en morgen begynder skidt, så bliver hele formiddagen for sig selv svær. Den lille ville ikke spise, så jeg endte op uden morgenmad og jeg var i forvejen træt fordi Nina* havde taget mig med til Nyon (Schweiz) igår aftes for, at vi kunne gå en lille tur og "se" byen - ja om aftenen hvor man kan se "rigtigt" meget. Så derved begyndte dagen svært.
Formiddagen gik med at tage bussen heeelt selv til Geneve for første gang. Billetautomaten åd mine penge, savner mine 70 cent, og jeg var meget forvirret, men jeg stod da af det rigtige sted. Måske mest fordi det var endestationen.
Jeg skulle mødes med aupairen ved min families bedste venner, Anna. Hun havde taget en af sine veninder, en aupair også, med, som jeg tror der hed Fransizka. Vi snakkede mest om hvad forskellen var på dansk og tysk (de er begge tyskere, og alle deres venner er også tyskere) og de syntes dansk lød meget sært; de kendte slet ikke andre danskere. Generelt var de meget søde, men man kan jo ikke sige om man kan lide en person efter kun to timer.

Da jeg skulle hente den lille ved sin barnepige var han sød og rar, men senere på aftenen da vi skulle hente den ældste ved gymnastik var han umulig. Jeg begyndte at synge "Lille Peter Edderkop" for ham, og den virkede faktisk - tak for det gode råd til Ida* og hendes mor. Det var meget sjovt at synge en dansk sang for ham, for han begynde faktisk at smile og lytte til den, selvom det nok var volapyk for ham.

Dog tror jeg at Lille Peter Edderkop var et dårligt valg fra min side, for da jeg kom ned på værelset her til aften var der en "lille" edderkop på mig væg - og når jeg siger "lille" mener jeg at jeg aldrig i mit liv har set en større edderkop end den!! - nu har en en edderkoppekop hernede permanent til at fange dem.

Måske hvis jeg havde valg "Se den lille kattekilling" ville en lille misser have ventet på mig? - jeg må prøve det imorgen!


*Nina er min veninde hjemmefra Struer, som jeg havde fransk med i de tre år i Gymnasiet. Hun er tilfældigvis også aupair her i området (dog i Schweiz) ved en dansk familie.
*Ida er min veninde fra Haderslev; hun arbejder som vikar i en børnehave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar