Køreturen var ligeså lang som sidst, sjovt nok, selvom den lille mente, at han skulle pylre og skrige hele turen. Sent onsdag aften ankom vi så, hvor det første kusinen sagde til mig var: "Jeg kunne slet ikke genkende dig!!" og kiggede mistroisk på mig; piger på ti år kan bare ikke lide når man klipper sig korthåret!
Om torsdagen skulle vi så i kirke, da der var communion for kusinen. Det gik i store træk ud på, at børnene blev ført op til alteret af deres faddere, bærende på lys imens de sang om, hvordan Herren var deres fader og hvordan de vidste at han passer på dem. Børnene var i hvidt, også drengen (der var kun en), igennem hele gudtjenesten var der fokus på, hvordan de nu, for første gang efter deres dåb, bekræftede deres tro. Det gjorde de ved at synge, at læse tekster op fra Biblen og ellers sige trosbekendelsen og alle de ting katolikker nu gør.
Jeg kunne godt mærke, at jeg bestemt ikke er katolik - for jeg kunne ikke engang bevæge fingrede ordentligt fra panden til brystet og til skuldrene - jeg gjorde det vist spejlvendt. Så jeg holdt mig lidt i baggrunden med den lille og faren, hvor vi fik læst "Junglebogen" et par gange, og den lille fik også spurgt hans far midt i stilheden, hvorfor han havde skæg. Vi hyggede os.
Bagefter tog vi hjem til morens søster igen, hvor vi spiste godt hele eftermiddagen - det var mest en fest for de voksne, da børnene skiftede til normalt tøj og løb ud i haven for at lege. Vi var måske højst tyve mennesker, og der var kun to af dem jeg ikke kendte i forvejen, så det var meget sjovt. Desuden forstod jeg nu også hvad de sagde til mig, hvilket var ti gange sjovere. Ældre, franske mænd er dog lidt sjove, for jeg var "mademoiselle", "jolie coeur" og "ma belle" hele dagen, hvortil jeg bare smilede og sagde pænt nej tak til alle de glas vin og dets lige de tilbød mig. Mormoren var til sidst lidt chokeret over alle de ting jeg sagde nej tak til, og da jeg også sagde pænt nej tak til osten spurgte hun: "Jamen, hvad kan du GODT lide?" - hvortil jeg svarede smilende: "Normale ting?", for hvad skal man lige svare til det - hun grinte også, og jeg fik da uddybet, at jeg ikke havde så meget lyst til vinen, og at jeg ikke er den store ostespiser.
Generelt var det en hel del nemmere at kunne forstå hvad der blev sagt, grine med på jokes og kunne svare på mere komplicerede spørgsmål. Dog er jeg stadigvæk ikke helt god til franske ordspil, så de fik sig nogle grin på min bekostning - der blev helt stille, hvor de ventede på at jeg sagde imod, imens jeg slet ikke var med og bare sagde: "d'accord".
Det var faktisk en god tur; jeg nød hvordan jeg kunne lege med børnene uden at have ti andre ting jeg skulle have lavet, og det blev faktisk til mange gode øjeblikke på den måde. Jeg fik læst nogle bøger, med en tre-årig dreng under hver arm. Det var meget sjovt med de to drenge, for fætteren kunne bare ikke lide at låne sine ting ud, så der var mange nærkampe imellem dem. Først var det den røde fluesmækker, dernæst pistolen og til sidst flisbuen. Fætteren blev vred og skreg i et toneleje kun hunde kan høre, og den lille begyndte at tude og se helt ulykkelig ud. Sådan et kønt par! Som jeg sagde, så havde jeg mange gode øjeblikke med børnene, selvom jeg lige kom på et sidespor med deres uenigheder - selvom det nu også var meget sjovt. Jeg har fundet ud af, at når små børn snakker sammen, så er det næsten ligesom to mænd på en bar, ex:
"Neeej, det er ikke godt det der!"
"Jooooo!!!"
"Nej, stop med det!!"
"Lad være!!"
"Giv mig det!!"
Jeg brugte lang tid på bare at observere de to, for det var nu sjovt.
Pigerne legede udenfor, så det var når vi sad stille og roligt i sofaen, at vi alle sad og tegnede sammen, hvor de spurgte om jeg ikke kunne tegne en tegning til dem. Det var rigtigt hyggeligt, og kusinen fik da også sagt, at hvis jeg var hendes aupair, ville hun sætte mig til at tegne de ting hun ville have konstant. Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det er meget godt at hun ikke har en aupair!
Nu når vi så er kommet hjem, har jeg taget det stille og roligt idag. Jeg sov længe og satte mig foran computeren, hvorefter den lille kom ind, og ville (som sædvanligt) erobre min bamse og lege i min seng. Først lagde han faktisk stille og roligt, hvor han næsten sov, dernæst hoppede han i sengen, hvorefter han ville tegne, hvor han så dikterede hvad jeg skulle tegne, hvor han så farvede dem. Da det blev kedeligt, hoppede han over på sengen, hvorfra han fortsatte med, at sige hvad jeg skulle tegne. Meget hyggeligt, og udfaldet blev denne tegning, hvor jeg er den lyserøde, og den lille er den røde farve:
- han kan godt lide hajer, som hedder requin på fransk, som han ikke kan finde ud af at udtale, hvilket har gjort, at det først var da vi så "Find Nemo", at jeg fandt ud af, hvad en haj egentligt hed.
Så nu er jeg klar til endnu en uge med mine herlige og besværlige børn, efterfulgt af en kommende weekend i Annecy, som jeg glæder mig rigtigt meget til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar