Pinseweekend

Så fik jeg mig taget sammen til at skrive lidt, for den her weekend har været lang, og jeg kan slet ikke få ind i hovedet, at det allerede er hverdag igen. For mig gik weekenden nemlig igang klokken kvart over otte fredag aften.
Jeg hoppede nemlig på en bus imod lufthavnen, hvorfra der ville gå en bus imod Annecy. Problemet opstod bare da jeg skulle skifte, og så ikke havde set, at man skulle gå hen til det næste busstoppested. Så der stod Malene, fortvivlet og panikslagen, hvor jeg begyndte at tomle til alle dem, der kørte imod lufthavnen. Til sidst fik jeg stoppet en taxi, sjovt nok, og jeg fik takket ham så mange gange for at have stoppet, at han lige følte, at det var på sin plads at forklare, at jeg altså skulle betale for det. Hyggelig tur. Han satte mig af lige ved siden af min bus, som jeg hoppede glædestrålende ind i.
Det skal lige siges, at grunden til at jeg skulle til Annecy (som ligger 40 km væk) var, at der var en international animationsfilm festival, hvor man så kunne gå rundt i hele byen og se kort film og dets lige. Fredag aften var der animationsfilmen "How to train your dragon" på storskærm under åben himmel, så jeg ankom et kvarter inde i filmen, da jeg lige skulle checke ind på mit hostel inden.
Lørdagformiddag gik jeg så fra sal til sal i byen, (som er en meget smuk by, tag dertil!), og fik set nogle forestillinger - jeg fik kun set to ialt, men når de varer halvanden time, så har man ikke rigtigt tid til så mange flere.
Deriblandt var der tre danske kortfilm - en fra Anders Morgenthaler, og to fra animationsskolen i Viborg (the animation workshop).
Generelt var der bare en rigtig sjov stemning i salen når man sad der og ventede på at forestillingen kunne begynde, og selvom der var nogle meget underlige (og stødende) film ind i mellem, så var det en hammerfed oplevelse.
Om eftermiddagen kom min veninde Nina og sammen gik vi på jagt efter en sal, lidt udenfor byen - vi fandt den aldrig og buschaufføren grinede lidt af os, men vi havde det nu meget sjovt. Den anden ting vi ville have været ude at se, var under åben himmel også lidt længere ude af centrum, men da det ikke blev mørkt nok til at de satte den på, og vi skulle ind og se afslutningen og vinderen af best feature film i centrum, så tog vi også derfra uden at have set noget.
Det gjorde nu ikke så meget, for vi havde det ret sjovt, og vi fik snakket en hel masse i stedet for - og efter jeg havde fortalt hende om nogle af de film jeg havde set, var hun også lidt tilbageholden.

Dog nåede vi frem til åben himmel filmen, som viste sig at være le chat du rabbin, (rabbinerens kat), som går i biograferne nu hernede. Det var ret koldt udenfor, så vi frøs ret meget, men det var en meget sød film, om en kat der ville være jødisk og kunne tale, et russer der var jødisk og generelt skete der en masse underlige ting i Afrika hvor det foregik.
Nina havde en bil, så efter filmen kørte hun så mig hjem, hvilket jeg godt nok var lykkelig for, for ellers skulle jeg have været med en bus klokken syv om aftenen og havde misset filmen om aftenen.

Min søndag gik med at slappe af og lave ingenting hele dagen - meget hyggeligt og god opladning til turen om mandagen.

Igår, mandag, var Nina og jeg nemlig ude at vandre i bjergene. Vi gik helt op til la dôle, hvor der er den helt vilde stigning, og to timer af det. Jeg var i hvert fald godt træt bagefter, og jeg lovede mig selv, at det skulle jeg ikke hive mine forældre igennem når de kommer for at hente mig. Det var egentligt planen, at Nina skulle vise mig en lille tur, som jeg kunne tage mine forældre med på når de kom. Men efter at have brugt næsten fire timer på hele turen, så tror jeg at min konklusion bliver - nej. Dog har jeg en anden i tanke, som måske bliver lidt nemmere for dem.

Det var sådan set min pinse; nu er jeg træt og venter på næste weekend og derefter den næste, og en igen og weekenden efter den kommer mine forældre og henter mig. Tiden går da heldigvis hurtigt.