torsdag den 23. juni 2011

Meget irritation på kort tid

Hvilken dejlig dag, der skulle ødelægges af en træls aften - hvordan kan én mand irritere mig så meget på to timer, uden selv at være opmærksom på det?

Jeg tog om til Nina hele eftermiddagen, hvor vi solede os, slappede af og var meget, meget stille for ikke at vække den lille pige der sov i klapvognen. Senere handlede jeg ind og kørte den ældste til gymnastik.

Da jeg så kom hjem. Da jeg så kom hjem havde der været nogle at se på huset, så faren havde haft gang i støvsugeren og det hele, hvilket jeg var ret imponeret over. Desuden havde han gemt vasketøjet væk udenfor - fair nok tænkte jeg, og tog en løbetur inden jeg skulle hente børn igen.

Idag var den lille i børnehaven, som han nu er hver torsdag, og fra det øjeblik jeg gik ind ad døren sagde sekretæren, at hun havde forsøgt at få fat i os, da han havde tisset i bukserne. Det er ikke mit nummer der står på listen, så det er enten morens eller farens, og siden moren er i Paris, har hun nok haft rigeligt at se til. Så der stod jeg med et barn i lånte underbukser, og skulle hjem og skifte inden vi skulle hente den mellemste. Selvfølgeligt kunne faren ikke have den mindste siddende og se en dvd, så jeg ikke skulle tvinge ham ud i bilen igen, så jeg kørte afsted med en skrigende lille dreng og musikken godt skruet op.

Efter vi havde hentet den mellemste ville jeg lige tage vasketøjet ind, da jeg opdagede at der var et stativ der manglede. Faren havde, helt uden grund, valgt at flytte alt tøjet fra det største af stativerne over på den udendørs tørresnor, så jeg skulle nu også til at tage tøjet ned derfra og hænge det op indenfor igen. Selvfølgeligt er det ikke så slemt, men med en skrigende unge og allerede lidt for lidt tid til det, var det ikke sjovt. Den mindste ville heller ikke i bad, så der blev han bare placeret, og heldigvis begyndte han at synge sin skønsang - som sædvanligvis - efter kort tid.
I midlertidigt var jeg begyndt at forberede aftensmaden, og det tog sin tid for jeg var stadigvæk midt i det da den lille skulle spise. Da han spiste valgte han at hyle så meget, at faren kom op for at se hvad der skete.

Det han kom op til, var Malene der stod med sandwich og smør og hylende barn, hvor da han gik ind i køkkenet spurgte: "Malene, du er ikke begyndt at forberede maden endnu vel....", hvor jeg udmærket godt vidste hvad han ville sige. Selvfølgeligt tager han da pigerne med ud at spise pizza, så jeg står nu med otte croque monsieurs, og føler mig lidt irriteret over den dårlige timing - som altid.

Det er meget typisk for faren at være sådan liiidt uopmærksom på de fleste ting - selvom han kan være meget betænksom, når han altså vil...

Nå, men nu vil jeg gå op og spise to af croque monsieurs'erne, og ellers få det bedste ud af, at jeg er lidt alene her til aften - selvom jeg har lavet en masse unødvendigt arbejde her til aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar