Omvendt

Denne uge begyndte med at det var rigtigt varmt, men de sidste to dage har det stået ned i stænger, så det føles allerede dér, lidt omvendt og usædvanligt.

Det er dog mere børnene der er omvendte og forvirrende, selvom det ikke kun er skidt. Det begyndte sådan rigtigt igår, efter jeg hentede børnene om aftenen. Det var varmt fra morgenen af, så faren havde afleveret den lille på cykel, så helvede brød løs da det lige pludseligt var Malene der hentede ham om aftenen. Han begyndte at hyle, og han stoppede først for alvor klokken halv elleve om aftenen.
Han er nemlig begyndt at blive irriteret når der er noget der ikke lige går efter hans plan. Når det sker bryder han ud i gråd og hyler (ligesom en brandbil næsten), derudover vil han selvfølgeligt ikke lytte til noget man forklarer ham, og han slår og sparker, eller lægger sig ned på maven og slår i gulvet med knyttede hænder. En hel masse frustrationer løber således igennem min lille dreng, og det bedste middel imod det er, simpelthen at lade ham være.
Det forstår hans søstre bare ikke, så det tager altid en halv time for ham om at slappe af, så vi kan komme videre i programmet.
Så igår aftes, hvor jeg havde fået ham bakset ind i bilen, havde jeg en brandbil siddende på bagsædet, der bestemt ikke ville med ud og hente sin søster i skolen. Så med den faldende lyst til at slæbe en sparkende og hysterisk lille dreng med op i skolen, lod jeg ham for første gang blive i bilen helt alene. Det gik meget hurtigere og vi var tilbage tre minutter efter, hvor han stadigvæk sad og skreg.
Det viser sig så, at den midlertidige diagnose så hans problem er at han er farsyg, for her i morges skulle jeg bestemt ikke drømme om at hjælpe ham med at stå op - der gik brandbilen igang igen, denne gang med livsfarlige spark. Så jeg holdt lav profil.
Jeg ved godt, at det er fordi han er i den alder, hvor de ting der irriterer ham er lidt mere komplicerede, så han ved simpelthen ikke, hvordan han skal forklare eller løse dem, men vi havde lige gjort så meget fremskridt, og haft sådan en god periode sammen, så det ærgrer mig lidt.

Dog er der kommet et sært vendepunkt i den mellemstes opførsel. Igår fortalte hun mig (frivilligt) om hendes dag og hendes kæreste, og at hun havde lært at spille poker. Hun begyndte lige fra da vi gik ud imod bilen fra skolen af, hvor hun fortalte hvordan hun havde smadret en af drengene i poker, og hvor fedt det var; han havde bare satset ALT og så sad hun med spar es. Da vi så sad i bilen fortalte hun, at hendes kæreste (som havde droppet hende et par uger tidligere) havde fortrudt, fordi det bare havde været fordi en af hans venner ville have, at de skulle slå op med deres kærester på samme tid. Så nu er de sammen igen, og det var bare super skønt, og hun smilede over hele femøren da hun fortalte mig det - hvilket jo kun kan gøre en i godt humør!
Om aftenen sad vi sammen til alt for sent, hvor hun lærte mig at spille poker, hvor jeg selvfølgeligt vandt - hvorefter hun så til sidst beskyldte mig for at snyde. Det var faktisk rigtigt hyggeligt og hun var i rigtigt godt humør, hvilket ikke er så tit og når hun er det, er hun faktisk en rigtig sød pige; hun har bare en lettere led side også, som man desværre ikke helt kan komme udenom. Det vil jeg bare lige glemme nu, og så minde mig selv om hende jeg sad og spillede poker med, for vi fik snakket, grinet og jeg glemte helt at det blev så sent - så jeg faldt lidt ud af min sædvanlige rolle som hende der stopper alt sjov og håndhæver reglerne. Så jeg blev vel også helt omvendt kan man sige.

Så det har været lidt omvendt, og jeg glæder mig til at se, om resten af ugen også bliver sådan, for jeg kunne på den ene side godt undvære brandbilen, men hende den søde der spiller poker må gerne blive lidt endnu... Der er ikke andet for end at vente og se!