Paris, je t'adore!

Ja så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at skrive det her indlæg om Pariserweekendens begivenheder! Ventetiden skyldes mest, at tiden er fløjet afsted med regnbuer, vasketøj og kirsebær, så jeg har været helt væk i det hele om man må sige!

Men for en uges tid siden, i fredags, tog jeg så til Paris, om aftenen. Moren ville med glæde køre mig, selvom det var lige i den lilles sengetid (som så skulle med ud og aflevere mig), men det var ikke noget problem. Dog var det et større dilemma for hende, at hente mig søndag aften, mente hun, da det var sent om aftenen - hvilket jeg ikke forstod, for børnene ville være i seng og faren være hjemme. Underlig, men jeg sagde da bare, at jeg kunne tage bussen og komme hjem halvanden time senere, det gjorde da ikke noget.

Efter den ekstra time flyet så var forsinket ankom jeg til Paris, hvor jeg fandt Cecilie ved hostellet klokken kvart over tolv - det var Cecilie der havde bestilt hostel, men sjovt nok var det præcist det samme sted jeg var med franskklassen sidste år! Meget sjovt faktisk. Selvom betjeningen var elendig og tyskerne der boede på vores værelse meget ubetænksomme.
De havde nemlig valgt at tage mit tæppe, selvom de godt vidste at jeg ville ankomme, hvilket jeg ikke havde set, så jeg spurgte om et andet. Receptionisten kiggede dumt på mig og gentog mine ord for mig som om jeg var dum - han var hundrede procent sikker på, at det tæppe var derinde, så han gik derind, tændte alt lyset (klokken et om natten) og pegede på en af tyskerne og sagde, at dér var mit tæppe.
Vi var ret pinligt berørte over situationen, for han havde vækket begge piger og jeg måtte så tage mit tæppe fra hende der lå og frøs. Dog fandt vi da ud af, at det vi gjorde, var intet i forhold til tyskerne næste morgen. Deres vækkeur var sat til klokken seks. Klokken seks! Og så skulle der da tales og tages bad og trækkes gardiner fra... og selvom Cecilie prøvede på, at få dem til at få liiidt dårlig samvittighed ved at undskylde meget for situationen om natten, så kom der ikke nogen åbenbaring til dem.
Så da vi ikke kunne sove længere, endte det med, at vi befandt os foran Eiffeltårnet klokken halv ni om morgenen. Jeg har aldrig set så få mennesker i det område - selvom køen dertil allerede var lang! - vi havde besluttet os for, ikke at tage derop denne gang, og så i stedet tage på Louvre. Set i bakspejlet burde vi nok have hoppet op i tårnet da vi havde tiden, for tiden fløj fra os til sidst!

I stedet tog vi hele den store akse-turen, som jeg så fint kalder den. Turen går fra Défense, og la Grande Arche, til Place Charles de Gaulle, hvor Triumfbuen står, nedad Champs-Élysées, concordepladsen, igennem le Jardin des Tuilerres hvortil man til sidst ender på Louvrepladsen med den fine pyramide. Det er en lang, og meget smuk tur, hvor vi da fik shoppet og spist en sandwich på Champs-Élysées (verdens smukkeste avenue - hvilket er sandt!), fik taget en masse billeder, og jeg fik givet meget forkerte vejvisningsråd, da vi bagefter fandt ud af, at Eiffeltårnet lå i modsatte retning af, hvad jeg havde peget i. Hovsa - måske skyldes det alle de gange vi havde gået op og ned af trapperne for at få fundet ind til midten ved Triumfbuen, hvor vi hver gang, var dukket op på den anden side af vejen - det får åbenbart en til at miste stedsansen lidt!
Dog var det stadigvæk tidligt på dagen, og vi ville også gerne have shoppet lidt, og set Centre Pompidou, som er et museum for moderne kunst. Så det gik vi i gang med - efter vi selvfølgeligt havde fået os en crèpe henholdsvis med nutella og mørk chokolade.
Derefter gik jagten på billig shopping igang, for Cecilies guidebog havde sagt, at det der hedder Killywatch, det var det. Vi havde forventet et mere eller mindre stort center og vi fandt en butik. Med alverdens genbrugstøj. Der ikke var sååå meget billigere men dog havde en enorm underholdningsværdi. Der var farver overalt, underlige temaer i de forskellige afdelinger og man kunne blive helt væk imellem alle hylderne - men til sidst måtte vi gå ud, da vi ikke rigtigt fandt noget, og lugten var også ret stærk.
Vi gik rundt i ret lang tid i det område og fandt andre sjove genbrugsbutikker, selvom ingen af os fandt noget vi ville købe. Til sidst begyndte vi en mere målrettet søgning på Centre Pompidou, som vi fandt til sidst, efter et fantastisk fund af et par runde solbriller til mig - det skal lige siges, at vi også ledte intenst efter de solbriller på vores Milanotur, så det var en stor succes!

Centre Pompidou var gratis for unge under seksogtyve år, så vi fik stukket vores penge tilbage i hånden, og hoppede nysgerrige op for at finde ud af, hvordan katten man kom op på de rulletrapper. Centre Pompidou er kendt for sit sjove bygningsdesign, hvor rulletrapperne er i gennemsigtige plasticrør udenpå bygningen. Hver gang jeg er på pladsen foran museet peger jeg over på trappen til venstre for bygningen og siger: "Dér har jeg spist en sandwich!" - det har været det tætteste jeg har været på at være derinde.
Så vi fik set en masse moderne kunst, det første der mødte os var noget Andy Warhol, og ellers var der masser af Picasso og ellers nogle skulpturer (som jeg fik stødt mine nye solbrille imod, hov!), og installationer. Moderne kunst er meget interessant, men så tror jeg alligevel, at jeg ville have nydt Louvre mere - hvis vi bare havde haft tiden.

Efter en dejlig aftensmad i området var det sent, men vi skulle lige hen til le Palais de Chaillot, som har en fin plads lige foran det oplyste Eiffeltårn. Som vi sad der og blev helt forelskede i synet blev klokken hel, og det vil sige, at tårnet begyndte at blinke - hvilket er en af mine yndlingsting at se på i Paris. Skønt gensyn.

Vi kom selvfølgeligt sent hjem igen, men tyskerne lod os sove indtil vores egen vækkeur vækkede os klokken halv otte. Den dag gik turen direkte hen til Notre Dame kirken, hvor min mor havde anbefalet os at tage til gudstjeneste. Vi kom lidt tidligt, så vi tog os et pain au chocolat på en café ved siden af, hvor en festlig tjener fik os betjent - rigtigt hyggeligt!
I kirken fik vi da virkeligt en oplevelse udover det sædvanlige. Der var røgelse der blev svunget over os, helligt vand der blev strintet, en meget pæn bibel der blev holdt op i strakte arme og alt det foregik i små optog omkring i kirkegangene. Ellers var der også smuk salmesang, og mange gange hvor der skulle stås op. Lige inden nadveren begyndte folk at vende sig om og takke hinanden, ved at give alle omkring dem hånden. Dét var der vi begyndte at overveje ligeså stille at smutte - så da køerne til nadveren begyndte at danne sig, hoppede vi diskret ud til turisterne i siden af kirken.
Vi skulle da selvfølgeligt også op i selve kirken, hvilket tog lang tid, men nu skulle det være! Der var en gøgler der underholdt alle os i køen, der gik med en gammelmands-maske på, hvorefter han enten gik efter folk på gaden eller for eksempel gik hen til kærestepar og holdt kvinden i hånden, indtil hun opdagede at det ikke var hendes kæreste. Meget underholdende. Noget andet der også var underholdende var en dansker, der stod bag os i køen, der snakkede engelsk. Så overvejer I nok, hvordan jeg kan sige at det var en dansker, når han nu snakkede engelsk. Dansk-accent er gennemtrængende - og senere fik vi også det bekræftet da han snakkede dansk.

Deroppe var det meget imponerende - jeg har været i Paris tre gange, men det er første gang jeg har været oppe i Notre Dame, hvor der bare var en skøn udsigt, både af byen og af alle gargoylerne der bare var overalt. Vi gik fra det ene tårn til det andet, op og ned af uendelige mange vindeltrapper, så vi var helt rundtossede da vi kom ned igen. Det var så den formiddag, vi var der helt til klokken et om eftermiddagen. Derefter begyndte tiden bare at flyve fra os. Vi valgte Montmartre over Louvre, og efter vi havde spist smuttede vi helt derover. Montmartre er en bakke og et område, hvor man fra bakken af, kan se ud over hele Paris, så der hoppede vi da op. Det var en helt anden stemning med masser af butikker, mest souvenirbutikker, men det lykkedes os da at finde en sjov lille butik, hvor jeg fik købt mig et par billige sandaler og Cecilie fik købt sig en kjole. Så det var endnu et sidesprig fra vores mål, som var at komme helt op til udsigten og Sacre Coeur kirken på toppen af bakken. Der var utroligt mange mennesker, men det var så også forståeligt med den dejlige udsigt. Vi skulle da også lige ind i kirken, hvor der også var gudstjeneste, dog var det en hel anden stemning, og selvom de gjorde nogle af de samme ting som i Notre Dame, var det bare ikke det samme. Den var meget flot, men vi gik hurtigt ud igen, og så vandrede vi rundt imellem alle caféerne og kiggede på alle de kunstnere der havde placeret sig på pladsen - som de altid gør. Præcist som jeg husker det.
Da klokken blev omkring halv fem vidste vi ikke rigtigt hvad vi skulle lave - mit fly gik kvart i ti, så vi skulle være i god tid for at hente bagagen på hostellet så vi havde måske en eller to timer, hvilket ikke er meget i Paris. Så vi gik ned, på min mors fantastiske anbefaling, og prøvede på at finde Pigalle der lige lå i området. Hvorfor vidste vi ikke helt, fordi min mor havde forklaret mig noget underligt noget om nogle prostituerede i glasskabe, så det gav ingen mening. Da vi kom dertil, var vi forvirrede, og begyndte at lede efter noget vi ikke helt vidste hvordan så ud, men efter vi havde gået i tilstrækkeligt lang tid, fandt vi Moulin Rouge - men så havde vi også fået nok af at se på sex-shops og andre underlige butikker, og vi blev enige om, at det var godt vi ikke havde været der på en sen aften. Så som vi sad, overvejende malplacerede foran Moulin Rouge, og spiste noget slik (som en mand da gik pænt over, og spurgte om han måtte bede om et stykke af, som han da fik), var det lidt slutningen på vores tur.
Vi begav os over imod hostellet, og på vejen kom vi i tanke om, at vi ikke havde fået smagt nogle kager vi ville have smagt, som hedder macarons, hvilket er små, farverige kager der ligner små burgere. Dem fik vi i farten købt og smagt, skøn oplevelse og dessert, og så skulle jeg altså bare afsted - hvis det ikke var fordi jeg havde glemt min jakke inde på værelset. Der skulle da også være en ret lang kø, og en langsom receptionist, som mente at rummet var tomt. Efter noget overtalelse fik jeg han til at låse op, og så skulle jeg afsted.

Turen ud til lufthavnen endte i løb. Jeg stod pludseligt klokken ni - gaten lukkede kvart over - og ventede panikslagent på den lille metro ud til lufthavnen. Ti minutter over ni stod jeg så derude og vidste ikke i hvilken retning jeg skulle løbe, men jeg fandt ud af det og fik skyndet godt på sikkerhedsmændene og så satte jeg ellers i løb ud til gaten, hvor jeg til sidst, fjorten minutter over ni, stod midt i køen, og forstod intet. Ti minutter senere sad jeg i flyet og skrev til moren, at alt gik fint og at flyet ikke var forsinket, så hun kunne forvente mig hjemme den og den tid. Udmattet sad jeg så der, og som vi forlod Paris kiggede jeg udover den mørke by, og så Eiffeltårnet blinke som det sidste glemt af byen - fantastisk.

Som jeg sad der i flyet i den time, gik det op for mig, hvor træt og smadret jeg var - jeg havde være småsyg/noget høfeber af en art, hele weekenden, så nu hvor jeg bare sad, blev det ti gange værre, og tanken om, at jeg skulle løbe ud for at have en chance for at den første bus hjem, var ikke sjov. Derfor udbrød jeg et suk af glæde, da vi landende og jeg tændte min telefon, og så SMS'en fra moren, hvor hun skrev, at hun nok skulle hente mig. En halv time senere lå jeg i min seng - jeg kunne ikke have haft en bedre weekend!

I sammenligning med sidste års Parisertur, må jeg ærligt talt sige, at jeg er overrasket over, hvor godt mit fransk er blevet. Der var mange gange, hvor jeg reagerede på beskeder i højtalerne på de offentlige steder, hvor jeg glemte at oversætte for Cecilie, så hun bare gik efter mig og håbede, at det gav mening at vi gik af metroen et stop for tidligt. Så en klar forbedring, selvom jeg også havde mine smuttere hist og her.

Der kommer nok endnu et opslag om ikke så længe, men jeg har haft en meget underlig uge, med en utrolig træthed, så jeg kan ikke garantere noget - men det er sikkert at der nok skal komme en opdatering på et eller andet tidspunkt!