Torsdag aften spurgte moren mig, om jeg havde planlagt noget i weekenden for hende den kommende aupair. Det var der det gik op for mig, at jeg skulle arbejde hele weekenden, for hun var åbenbart mit ansvar - så jeg fik travlt med at finde på... et eller andet!
Fredag eftermiddag skulle den ældste og jeg så hente hende Melanie, den kommende aupair, på banegården i Geneve. Efter en halv time i kø, blev det på umuligt at hente hende til tiden, men vi havde været i god tid, så det var ikke så slemt. Vi fandt hende hurtigt, og hele vejen hjem stillede vi hende spørgsmål, selvom hun godt nok svarede meget kort. Hun talte utroligt godt fransk, men hun var meget, meget genert og det var også svært for hende, at følge med, da den ældste snakker meget (og) hurtigt.
Generelt var min opgave at lave alt andet end at lege og hygge med børnene, da det var Melanie der var i "centrum". Så jeg har lavet mad, ryddet op, bagt kage, ryddet op, hjulpet hist og her, og ikke mindst skulle jeg komme ind på bestemte emner, som moren havde givet mig, når jeg var alene med Melanie. Det er dog noget, som jeg ikke kan finde ud af. Smalltalk.
Min version af smalltalk går ud på, at jeg taler lidt om mig selv, hvad jeg kan lide at lave, og så plejer den anden person normalvist at byde ind med sine synspunkter. Så nemt var det bare ikke, for det er åbenbart ikke den måde generte tyskere gør det på. Min opgave var at finde ud af, om hun er motiveret, om hun er en melankolsk eller glad pige og om hun havde et godt forhold til sin familie. Det er meget godt, at jeg har gode analytiske evner, for dem var der hårdt brug for. Hun fortalte nemlig ikke så meget, så det var mere ansigtsudtrykkende og måden hun svarede på, som jeg blev nødsaget til at gå ud fra. Så det lykkedes mig nogenlunde at få missionen gennemført, selvom det ikke var nemt.
Dog er det lidt ærgerligt, at hun kommer her, for familien flytter til Paris efter ferien, så det er slet ikke det her område hun skal bo i. Så måske var det så meget godt, at det regnede hele weekenden, så vi ikke kunne være udenfor og nyde naturen. I stedet var vi i biografen med den mellemste, vi holdt DVD-aften med to andre aupairpiger igår aftes, og idag hjalp vi moren med at lave kage og frokost. Så det var stille og roligt, og på samme tid ikke, for vi holdt også fødselsdage. Moren og den lille havde fødselsdage d. 1. og 2. maj, så vi fejrede dem idag og igår, da vi endeligt allesammen var samlet.
Fødselsdage her i familien er noget af et kaos - den lille skriger og vil åbner gaver (også dem der ikke er til ham), pigerne skændes om, hvem der skal tænde lysene på kagen, og faren får lysene tændt op til fire gange, fordi den lille får dem pustet ud før der er blevet taget et godt billede. Quel horreur! Så den side af det hele fik hun også set, kan man roligt sige - men jeg havde allerede fortalt hende, at det er aktive børn hun skal arbejde med, så det burde ikke være nogen overraskelse.
Generelt var hun meget som mig i begyndelsen - selvom jeg smilede mere og hjalp mere til efter maden (det fik hun dog også hurtigt fat i). Jeg tror de vælger hende, hun er "sympa", som franskmændene siger, og hun virker motiveret, så det kan kun gå godt.
Hendes besøg fik mig dog til at tænke på: hvis jeg også var sådan i starten, så har jeg virkeligt ændret mig meget! - og jeg tror det er sandt, men det er bare uhyggeligt, når man kan begynde at se det selv.
 |
| Mig og den lille der jager ulven - jeg lavede denne tegning til et print på en t-shirt som hans fødselsdagsgave. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar