Mere og mere sne

Ja, det er sandt; sneen bliver ved med at falde, og jeg mener ikke juleøllen!
Igår var det så slemt, at jeg kan vise før og efter billeder her i bloggen, som igen er taget ud af mit vindue, hhv igår morges og i morges. Det sneede HELE dagen igår.

Selvom det ikke lige ses, så sner det på dette billede!

Dagen inden havde moren sagt, at alt var aflyst: skole, busser, lufthavnen, det hele. Hun havde ret; jeg stod op, kiggede ud af vinduet, hvor sneen faldt. Jeg spiste morgenmad og vækkede børnene, og sneen faldt stadig. Jeg fortsatte hele min dag imens sneen faldt; og ja, hele dagen med børnene i huset, og forældrene arbejdende febrilsk, da de begge skulle have taget flyet til hhv Paris og London. Det var et totalt kaos.

nu kan man ikke lige så godt se, hvor meget der egentligt er, men det er meget
Desuden har vi leget i sneen, så der er fodspor overalt!

Jeg kunne ikke lege med pigerne, for den lille kunne ikke finde ud af, at spille spil, tegne stille og roligt, eller noget som helst. Så pigerne kedede sig, den mindste er småfokølet for tiden, så han skreg konstant (selv når han bad om et stykke legetøj skreg han) og jeg fik hurtigt ondt i hovedet. Så da sneen var faldet så meget, at træerne skulle rystes for, at grenene ikke knækkede, sendte jeg børnene derud for at gøre det, imens jeg selv tog en halv time på øjet.
Efter maden sov den lille og vi andre lavede julestjerner, som pigerne ikke havde tålmodigheden til, selvom det er noget af det nemmeste i verden (når man lige har fået fat i det).
Resten af dagen gik med at hente brød til fods ved bageren i Cessy, prøve på at lave en snemand (men sneen er ikke den rigtige slags og ellers få mere hovedpine af de uendelige klagesskrig fra den lille.

Så Malene var træt efter den dag.

Sneen danner generelt en hel del problemer og uvished her. Forældrene vil ikke have, at jeg kører i sneen. Tror jeg. De har nemlig ikke gidet at fortælle mig det; de siger bare hver morgen: jeg afleverer børnene. Okay, siger Malene og tager alt hendes overtøj af igen.
I morges fik jeg at vide, at jeg skulle varme 307'ern (bilen) op af moren. Dertil faren sagde: "jeg tager Espace'n (den anden bil)". Så sagde moren igen, at jeg skulle varme bilen op. Faren sagde: "jeg afleverer børnene". Moren sagde okay, og jeg udbrød: "Hvilken bil skal jeg varme op?!". Sådan er det lidt hele tiden. Jeg skal gætte mig til meget, for det ligger implicit, hvad jeg skal gøre. Det er ikke altid sjovt, især ikke når man er blevet smittet af den lille (sådan går det når han mener han skal slikke en på kinden), og egentligt er ret træt konstant.

Men december er dejlig, jeg står op til min fantastiske pakkekaldender fra Ida, skraber derefter min skrabejulekalender og så går jeg op og tænder kaldenderlyset imens jeg spiser morgenmad; kan det blive meget bedre?