Så vendte jeg frygteligt tilbage på bloggen! - jeg er færdig med portfolioen (www.mmhportfolio.blogspot.com) og jeg har da en smule at fortælle siden sidst.
Nu er hverdagen begyndt efter skolernes to uger lange vinterferie, hvor pigerne i den første uge var på ferie ved deres familie. Det betød at Mathias da lige kunne aflægge mig et bette besøg på fem dage. Det var rigtigt dejligt at se ham igen og selvom vi faktisk ikke lavede det store, så hyggede vi os og nød hinandens selskab. Det var bare rigtigt underligt at sætte ham af i lufthavnen, da vi ikke har planlagt om han skal herned igen inden juli. Der må vi jo vente og se hvad der sker.
I dagene op til lørdagen (d. 5. marts), tegnede jeg som en gal, udfyldte KOT-ansøgninger (koordineret tilmelding) og planlagde hvad jeg skulle have tegnet på skiferien. Jeg var helt enormt stresset; jeg formåede at brænde maden på, hente den mindste for sent og ellers bare være totalt forvirret midt i forældrenes stress over pakningen til ferien.
Da lørdagen så kom, fik jeg sendt ansøgningerne til mine forældre (så de kunne sende dem i rette tid) og så var det afsted på skiferie med en proppet bil. Heldigvis er det en syv-sæders bil, så den ene af pigerne sad omme bagi. Med fødderne hvilende på store tasker og siddende fast i kø i seks timer, nåede vi frem til Val d'Isère. Dog var turen op ad bjergene ikke uden problemer - mindre end fem km inden vi havde nået distinationen formåede de to mindste at brække sig - og det værste var, at den mindste ikke vidste hvordan, så han forsøgte at sluge det i stedet for at spytte det ud. Det skabte lidt kaos, men det er hvad der sker, når man ser film imens man kører i bjergene.
Val d'Isère har ry for at være en af de dyreste skisportssteder i alperne, og med god grund. Det er vanvittigt flot overalt, det er virkeligt klasse - selvom vi havde en lille bitte lejlighed så var bare udsigten over byen og pisterne fantastisk; og efter at have gået 500 meter, var man på pisten. Desuden kalder man også Val d'Isère for "l'Espace Killy" - Killy-området, da tidligere verdensmester i skiløb, Jean-Claude Killy, var opvokset i området.
Mine dage gik med at tegne, forberede middagen og rydde op om formiddagen, hvor den lille stod på ski med sine forældre, og eftermiddagen på klokken halv tre at følge den lille i børnehave hvorefter jeg kunne stå en smule på ski - nogle dage mere end andre. Det passede mig rigtigt godt - jeg manglede tolv tegninger til portfolioen da jeg tog afsted, og efter fem af dagene var de lavede.
Det var faktisk rart at der ikke var noget til at distrahere - ingen computer, ingen venner på mobilen og ikke noget der var værd at se i tv'et - på den måde fik jeg tegnet koncentreret, uden diverse overspringshandlinger.
Generelt var det en rigtig lækkert ski/tegneferie; jeg var afslappet, og omgivelserne var helt utroligt smukke. Bare det at gå ned og handle om morgenen i den lokale Spar, var imponerende, da selve butikken var dekoreret så det passede ind i byens bjergtema, hvis man kan sige det.
Nu er jeg så vendt tilbage og tilbage til hverdagen, som ser ud til at blive en lille smule lysere - der er i hvert fald dejligt lyst om morgenen, hvilket jeg fortalte glædestrålende børnene da jeg vækkede dem igår - de virkede nu ikke så glade for det, da det betød at de skulle op OG havde solen i øjnene. Jeg er dog rigtig positiv, alt virker lidt nemmere når portfolioarbejdet ikke længere hænger over hovedet på mig, og jeg er gået igang med at strikke strømper af det garn jeg fik i adventsgave dengang for lang tid siden i julen.
Man har virkeligt brug for at lave noget andet efter så lang tid med en blyant klistret fast til hånden - dog forhindrer det mig stadigvæk ikke i at tegne i fransktimerne i stedet for at følge med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar