lørdag den 19. marts 2011

Dinoer og kærlighed

Da jeg var de der ti elleve år, som pigerne er nu, der var jeg lidt en anden type end dem. Personligt var jeg hende de nok ville referere til som "nul!" der klarede sig godt i skolen, og ikke havde mange venner, som man skal have i følge den ældste. 
Hver aften, når deres forældre ikke spiser med, sidder pigerne indbyrdes og diskuterer hvem der kender hvem, om de er fra de højere klasser, og om hvem der er kærester med hvem. Den ældste er især god til at virke nedladende overfor sin søster, der efter hendes mening, ikke kender nogle der er værd at kende. Helt langt ude, når man tænker på, at de er ti og elleve år gamle. Rent faktisk var det typen som den ældste er, der fik mig til at gå sjette klasse om, men dog har jeg idéen om, at hun ikke er helt ligesådan - håber jeg da. 
Jeg har i hvert fald talt hende fra, at tage mascara på, og jeg fortæller hende hvor nedern det er at have højhælede sko på, hver gang hun siger: "Alle dem i 9. klasse går med højhælede i skole!" - så jeg gør da hvad jeg kan.

Noget der faktisk er helt normalt for den alder er, at have en "kæreste", og rigtigt interessere sig for drenge, der ikke længere er ulækre og klamme. Det vil så sige, at i denne uge har de begge fået sig en kæreste. I onsdags kom den ældste hjem, og hendes søster spurgte: "Nå?" hvortil svaret var: "Ja", og søsteren udbrød: "Hun har kysset en dreng!!!" - det skete efter et par dages sms'er frem og tilbage, som ivrigt blev vist frem i bilen på vej hjem fra skole. Dagen efter satte den mellemste sig så lykkeligt ind i bilen da jeg hentede hende, da det viste sig, at hun var forelsket i en dreng, hun skal til fødselsdagsfest/pyjamasparty hos i aften. Hun storsmilede hele dagen, men hun blev så til gengæld vred, da hendes søster ikke udviste samme begejstring. 
Hvilket da også var rigtigt, den ældste var direkte muggen og tvær - jeg kunne forestille mig, at hun var irriteret over, at hendes søster tog "fokus" væk fra hende. 

Alt dette fortæller jeg, fordi jeg egentligt ikke er en del af det - jeg observerer bare, for jeg har ikke en søster, og jeg har aldrig haft nogen at rivalisere med på den måde, eller at leve op til med at være sej, eller lignende, så jeg kan slet ikke relatere til det. Det er jeg overvejende glad for nu - det virker til at være belastende at skulle leve op til en storesøster, der er åh så populær, og have en lillesøster der gør det samme som en selv, og måske bedre. 

Til gengæld tager jeg mig jo også mest af den lille, som overrasker mig hver dag. Igår da jeg hentede ham, sagde han, at han ville vise mig dinosaurerne han havde set med dagplejemoren tidligere. Jeg tænkte: "okay, jeg har også set alle plakaterne, der hænger overalt for dinosaur-showet, det tager ingen tid!" - og jeg fulgte med ham. Da den første plakat kom, og jeg sagde: "neeej, dinosaurer!", kiggede han underligt på mig og sagde, at det ikke var der. Det viste sig, at hundrede meter længere henne stod lastbilerne fra showet parkeret, hvorpå der var malet store dinosaurer og der stod endda en stor model frit, hamret fast på en vogn. Så vi fik rigtigt aede dinosaurer, både den "rigtige" og dem på lastbilerne op til flere gange - de var rigtigt farlige og onde - men nogle af dem var søde! 
Jeg var helt overrasket over, at der rent faktisk var dinosaurer, og den lille var så glad - det var rigtigt sjovt, og bagefter aede vi også et par geder der stod tøjret på en mark ved siden af. Jeg havde helt glemt hvor meget små børn elsker dyr - jeg var faktisk lidt bange for gederne, så det var ham der sagde: "Se, der sker slet ikke noget!" 

Så man kan roligt sige, at det går godt med børnene, de er som de plejer, men den lille er blevet lidt gladere for mig, og pigerne er vel som de hele tiden har været - søde, men til tider stride, som piger i den alder jo er. 
Jeg har i hvert fald noget at se til, hvilket da er godt nok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar