Sutter, DS og tête de linotte

Der er nogle ting, jeg bare aldrig har tænkt over, at jeg kunne hade så meget. 

Fx sutter. Mine børn skal aldrig bruge sut. Den mindste er to et halvt år, og dybt afhængig af sutter. Mit had for sutterne begyndte egentligt ført nu her, hvor han er begyndt at skrige konstant - for så skriger han konstant efter de sutter, og hvis der ikke er mindst tre, ja så har man et problem. 

Dagplejemoren har siden i fredags fjernet hans sutter omme hos hende, da han var ved at blive kvalt i den samme sut to gange på en dag. Når man er så stor, at man kan proppe en hel sut ind i munden, få den til at sidde fast og ikke kan skrige om hjælp, så er man for stor til sutter. Bare efter min mening. Ikke efter forældrenes, for selvom jeg fortalte det og dagplejemoren fortalte det, er sutterne der stadigvæk. Dagplejemoren har dog slet ingen problemer med det; den lille accepterer bare, at sutterne altså ikke er der. 

En anden ting jeg heller ikke forstår er Nintendo DS. Børn bliver jo afhængige af skidtet, for at være helt ærlig. Pigerne kan sidde i flere timer og spille det kedeligste manga* spil, der går ud på, at man er en pige, der går i skole og til dans og andre aktiviteter, som hun får point for, som hun kan få nye sæt tøj for. Hvad er det for noget?! - plus at jeg nu har haft den konstante temamelodi på hjernen siden i onsdags. 

Jeg vil gerne undskylde for de gange jeg selv har spillet gameboy som lille, stakkels, stakkels mine forældre. 

Men jeg var vel ikke meget bedre selv som barn, og hvis det var mine egne børn, så ville jeg nok også have et andet forhold til tingene. Jeg venter på den dag sutter og videospil ikke irriterer mig med at få børn. 

Dog vil jeg lige, i dette ikke så positive indlæg sige, at synes at det går langt bedre med sproget nu. Jeg er begyndt at lære forskellige begreber og talemåder, mest de samme, for man lærer jo dem ved at høre dem. 

Jeg har længe undret mig over, hvad det betød når den mellemste kaldte hendes søster for "menteuse" - hvilket er ofte. Da jeg begyndte at forstå mere, lagde jeg mærke til, at hun rettede hendes søster efter at have kaldt hende det. Så gik det en smule op for Malene, at "menteuse" betyder løgner... det var på den samme måde jeg fandt ud af, hvordan man siger "hold mund" og andre hyggelige ord. 

I sidste uge fortalte jeg hvordan moren fik kaldt mig distræt; det var med det franske begreb: "tête en l'air". Igår aftes spurgte faren mig, om jeg vidste hvad "tête de linotte" betød. Jeg gættede på noget med et hoved (tête) men ellers vidste jeg det ikke. Han var i tvivl om, hvordan han skulle forklare det, men kom frem til det engelske ord "daydreamer" - altså dagdrømmer... eller distræt. Dette var en udtalelse helt uafhængig af morens, så jeg må nok se i øjnene, at der måske er et eller andet om det - og jeg troede at jeg bare var dårlig til at lukke skabslåger!

Det er ikke helt nemt hele tiden, men den lille skriger faktisk ikke så meget mere, og han beder også frivilligt om et kram nu, så det går dejligt fremad. Pigerne har ikke rigtigt lyst til at gøre som jeg siger; idag smed jeg den mellemste ind på sit værelse, fordi hun ikke ville tage sin efterbehandling for den behandling for lus hun havde fået i sidste uge - pigen nægtede det direkte. Det gad hun bare ikke og Malene kunne ikke tvinge en ni-årig pige til at vaske sit hår. Hun gjorde det dog selv efter en halv times tid.

Jeg holder meget af børnene, hvilket også er grunden til, at jeg kan stå op og smile en hel dag, selvom der bliver smidt nej, nej og nej i hovedet på mig konstant. Man må jo bare finde sine metoder, så går det jo nok - håber jeg finder metoden til at få smidt sutterne ud uden et gigantisk opgør... må tiden vise sig.

*Japansk tegnestil.