Jeg havde lånt morens ski+støvler, og det gik også godt den første halvdel af lørdagen. Efter vi havde spist kunne jeg godt mærke, at støvlerne egentligt ikke sad særligt godt; de sad som de hele tiden havde gjort, men det var først da jeg var blevet opmærksom på det. På den første tur efter den sene frokost nævnte jeg overfor Nina, at jeg ikke helt kunne kontrollere skiene. To minutter senere var vi så uheldige, at hun næsten kørte ind i mig, da hun ikke havde set at jeg var der, så jeg mistede kontrollen komplet og tumlede smertefuldt ud i siden - med begge ski revet af. Så det tog rigtigt lang tid for at få dem på igen og jeg fik sagt til Nina, at hun bare kunne fortsætte. Efter to sekunder kiggede jeg op, og jeg havde mistet hende af syne. Vi skulle mødes ved liften med sæder, så jeg skimmede hurtigt området, og kørte imod den første og bedste. Hvilket også var den forkerte.
Heldigvis fandt jeg de andre igen efter en time, men siden det fald mistede jeg evnen til at kontrollere skiene.
Vi begyndte ellers rigtigt godt. Vi var tre piger, Nina, mig og en tysk pige der hedder Anna. Anna og jeg var ikke så vante til at stå på ski som Nina, så vi stolte på, at hun kunne føre os ud på de gode og sikre pister. Den anden pist vi kom på var en pukkelpist med alt for lidt sne. Anna og jeg sagde: "Der er kun én vej ned!" - imens Nina, den erfarne, var lidt usikker på, om det var en god idé. Det var det ikke - hold da op hvor vi faldt! Det var umuligt at holde øje med puklerne, klipperne og græsset på samme tid. Til sidst formåede jeg, at få begravet min ene ski i noget løst sne, så jeg blev nødt til at grave den fri. Derefter kunne jeg ikke få den på igen, så jeg kurrede på røven et rigtigt langt stykke; men da selvfølgeligt ikke uden at skiene til tider kørte fra mig, eller ikke fulgte med - kort sagt, ikke sjovt. På det sidste stykke fik jeg dem dog på igen, og så mødte Anna og jeg Nina nede for enden, der undskyldte og var imponerede over, at vi stadigvæk var i live - hvilket vi også selv var!
Om aftenen tog vi til noget aprés-skiing på en bar i Verbier by. Der var god musik og mange mennesker, men vi var alt for trætte så vi fandt aldrig den rette fest-ånd. Dog var vi der i halvanden time, hvor vi bare stod og snakkede og dansede til musikken. Der var rigtigt mange mennesker derinde og fra tid til anden kom vi kort i snak med nogle tilfældige personer. Det er bare ikke alle der heeelt ved, hvordan kommunikation foregår. Der var den samme gut, der forskrækkede mig flere gange, ved at råbe i mit øre: "Barbra Streisand!!!"* hvorefter han bare gik igen.
Eftersom jeg på søndagen ikke stod så meget på ski, havde jeg tiden til, lige at tegne situationen.
Så søndagen var stille og rolig, det var rigtigt godt vejr, men fra den første tur af kunne jeg godt mærke, at det bare ikke gik med skiene. Faktisk var det ikke så stort et problem, jeg satte mig på en terrasse og nød vejret, og tegnede en hel del. Det var fantastisk bare at sidde i solen og nyde udsigten!
Vi havde kun taget et halvdags-skipas, så jeg sad jo kun alene i tre timer ialt - og efter vi havde spist, tog jeg en tur på skiene ned til den store lift, selvom det var smertefuldt.
Da vi så skulle hjem tog det dobbelt så lang tid som da vi to derhen, da vi holdte i kø i halvanden time. Alle skulle bare hjem fra weekenden lige præcist klokken fem åbenbart.
På trods af det med skiene var det en dejlig tur - selvom mine sprogevner godt nok blev sat på prøve: Jeg talte dansk med Nina, engelsk med Anna og fransk med offentlige folk ved hotellet og lignende. Desuden blandede det franske sig konstant i mit engelske, hvilket er ret frustrerende - fx kunne jeg ubevidst bare slå over i fransk når jeg talte engelsk. Det viser vel bare hvor meget det efterhånden har sat sig.
Det var så en smule om min weekend, selvom det blev lidt forsinket - undskylder dybt!
*Der er for tiden, hvis I ikke har lagt mærke til det, en technosang der kører overalt, der egentligt bare består af et beat, og navnet der bare bliver sagt - det var fra den sang han havde det fra, selvom den ikke kørte på tidspunktet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar